Information
Danse- og spilletræf for børn og unge

. . .
Tilmelding Billeder
. . .

Danse- og spilletræf for børn og unge

Fredag 8. til søndag 10. oktober 2021 på Stevns

C O R O N A

Stævnets arbejdsgruppe holder sig løbende orienteret om retningslinjerne for arrangementer af denne art. Vi følger naturligvis sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for hygiejne, rengøring, afstand og samvær og deraf afledte retningslinjer indenfor dans og musik, f.eks DGI, Sportsdanserne og Folkedans Danmark og Musikskolerne.

Hvis det bliver umuligt at afholde træffet, tilbagebetales hele træfafgiften selvfølgelig straks.

Se evt. retningslinjerne fra: DGI, og Sportsdanserne

Hvis du er mindst 9 år gammel, så kom og få en fed weekend sammen med både gamle og nye venner. Vi har endnu engang samlet et hold af fantastiske instruktører, der slet ikke kan vente på at komme i gang med at sætte jer i sving med at spille og danse. Seje moves, svære variationer, tricky tunes og skønne fingerstillinger, fællessang og natdans og jam giver en uforglemmelig weekend og helt sikkert ømme fødder og fingre, trætte hoveder og den sære følelse af udmattet lykke ved gøre noget man holder af sammen med sine venner.

Blæsere skal kunne spille med 3# eller mere.

Det hele foregår på:
 
Store Heddinge Skole,
Kronhøjvej 4,
4660 Store Heddinge

Det er 500 m fra stationen

Vi starter fredag aften kl. 19.00, hvor vi vil sørge for dans og jam, til du segner. Vi kan ikke sørge for aftensmad den dag, men der er natmad undervejs, og selvfølgelig er der morgenmad lørdag morgen, inden de sidste evt. kommer fra kl. 09.30. Hvis man synes, det er for længe at være væk hjemmefra, kan man nøjes med at møde op inden workshops lørdag.

Lørdag kl. 10.00 går det for alvor løs, og så går dagen ellers med workshops, dans, spil og måske nogle overraskelser. Vores instruktører er superseje til at sørge for, at der sker noget for både små og store, øvede og mindre øvede. De vil sørge for spændende og sjove udfordringer til både dansere og musikere.

Lørdag aften er der festmiddag og fest hele aftenen, indtil vi simpelthen ikke orker mere.

Alligevel står vi selvfølgelig næsten tidligt op søndag morgen og spiser morgenmad og rydder op, inden vi liiiige skal have en farveldans at tage hjem på.

Man skal huske sine dansesko, nodestativ, instrument, madras, sovegrej og tandbørste. Måske også lidt penge til at købe en enkelt sodavand for - eller lidt frugt og slik.

Årets instruktører: Danseworkshops er med Henrik Larsen, Rikke Rasmussen og Peter Eget og musikworkshops med Johnnie Frederiksen og Henrik Jansberg.
Desuden en workshop for unge dansere i Valdresspringer med Audun Grüner-Hegge og Jon Bredal fra Norge.

Se evt. begivenheden på: Facebook

Tilmeld dig Facebookgruppen så du bl.a. kan se livestreaming 18:30-19:30 lørdag aften: Facebook.

Hvis din mor og far gerne vil vide mere, kan de kigge herunder, hvor der er et program, pris og tilmelding. Hvis du bor langt væk eller af andre grunde gerne vil have en voksen med, kan de tilmelde sig som hjælpere, eller tage deres instrumenter med og give et nap med musikken. Det ville være rigtig dejligt, for der er meget at se til på sådan et stævne.

Program (ca. tider; ændringer kan forekomme)

Fredag:

fra 19.00 Dans, hygge, lidt natmad, saft, kage

Lørdag:

08.00 – 09.00Morgenmad for de overnattende
09.00 – 10.00Indkvartering for nyankomne
10.00 – 11.00Information af hjælpere
10.00 – 10.30Velkomst og fællesdans / spil
11.00 – 12.30Danse- og spilleworkshops:
12.30 – 13.30Frokost - fællessang
13.30 – 15.00Workshops fortsætter
15.00 – 15.30Pause
15.30 – 17.00Workshops fortsætter
17.00 – 17.30Pause
17.30 – 18.30Aftensmad og fællessang
18.30 – 19.30Vi viser, hvad vi har lært
19.30 – 22.00Fællesdans og -spil
22.00 - ??Natdans


Søndag:

08.00 – 9.00Morgenmad
09.00 – 09.30Oprydning
09.30 – 10.30Farveldans og -spil
10.30 – 10.45Tak for denne gang og på gensyn i 2022

Pris for workshops, overnatning fredag og lørdag og forplejning (natmad fredag, morgenmad, frokost, aftensmad og natmad lørdag og morgenmad søndag, med frugt, kage og saft undervejs): kr. 300, hjælpere dog kr. 100 kr. til forplejning.
Beløbet bedes indbetalt på: reg.nr. 5368 - kontonummer 0245761.

Tilmelding er startet, og seneste tilmeldingsdato er udskudt til onsdag 6. oktober. . Tilmelding lukkes, hvis max. deltagerantal nås.
Brug tilmeldingsskema her: www.dansogspil.dk/stevns

Har du spørgsmål så ring eller mail til Henrik på 4083 6585 eller henrikfrastevns@gmail.com

Vi vil med dette stævne gerne afholde en årligt tilbagevendende begivenhed for alle børn og unge, der danser og spiller folkemusik i forskellige sammenhænge lige fra musikskoler og foreninger til spillemandstræf, familiestævner og baller.

Stævnet er kommet i gang i samarbejde med følgende organisationer, som har støttet økonomisk og / eller praktisk:


Arrangører:
Musikskolelærer Inger Bach Eibye
Danseinstruktør Henrik Larsen
Hanne Troen, Poul Møller

Du kan hente folder med program her (version 21-09-2021) og tilmelde dig på nettet her
og du kan se håndtering af persondata her

Yderligere info:  •  Henrik Larsen  •  Tlf: 4083 6585  •  henrikfrastevns@gmail.com